Breakpoint er en forening til udøvelse af breakdance og electric boogie på alle niveauer
Vi laver shows, events og workshops - desuden tilbyder vi undervisning og fritræning til alle interesserede.
To dansere fra Breakpoint var i slutningen af maj i Palæstina for at lave workshops for breakere og andre interesserede. Læs mere om deres tur og oplevelser hér.
Er din sommerferie endnu ikke fuldt planlagt, så se her: Medlemmer af Breakpoint planlægger en tur til Yalta i Ukraine, hvor der hvert år afholdes det største break-event i Østeuropa, Yalta Summer Jam.
Alle, der melder sig ind i Breakpoint får, udover medlemsskabet, en gratis t-shirt. Læs mere om, hvordan du bliver medlem under menupunktet fri træning…
Den 2. April er der Word Movement i Aarhus, hvor deltagerne battler til musikken og stikord. For info vedr. tid, sted og tilmelding, se ‘kalender’. Battlen er åben for alle stilarter såsom; Locking, Popping, B-boying, House, Waving, Krumping, Abstrakt, Rocking, Freestyle, etc.
På grund af Floor Wars som finder sted lørdag den 19. marts, bliver fri træningen rykket til fredag den 18. marts. Der kan regnes med en del deltager, der kommer rejsende til byen for eventet og vil øve. Træningstid er fra kl 20:00 til 22:00 på Idrætsværkstedet, hvor vi plejer at afholde vores træning.
Vel mødt.
Bestyrelsen
Årests største breakdance begivenhed på dansk grund er lige om hjørnet. Alle internationale kvalifikationer er afsluttet, og de otte vindere der skal være iblandt “the great 8″ i finalen er fundet, ligesom dommerne til finalen også er på plads. Det tegner til, at der bliver udsolgt igen i år, og indtil videre er der over 70 crews fra over 30 lande der har meldt sig til for at kvalificere sig til finalen på selve aftenen den 19. marts i store Vega. Der er stadig få pladser til kvalifikationerne tilbage, så hvis I vil være sikre på en plads, så skynd jer at få købt billet og tilmelde jer til 3 mod 3-, toprock- eller footwork-battlen. Vi har også fået lavet en trailer til TV.
Det er helt korrekt læst: Der er en gratis billet til Floor Wars til alle, der melder sig ind i Breakpoint inden 1.3. Som medlem har du adgang til træning i foreningens lokaler, mulighed for at deltage i workshops og shows, du kan være med til arrangering og afvikling af battles og meget mere.
Sådan gør du: Indbetal kontingent på 150 kr på foreningens konto - Reg.nr. 0255 Kontonr. 0010242614 – husk at anføre dit navn. Send herefter en mail til info@break-point.org, og vi sender dig billet og medlemsbevis med posten.
Fra den 2. Februar rykker vi ind i Idrætsfabrikkens store sal, Idrætsværkstedet, og vi får i den forbindelse nye træningstider. Fremover er der træning onsdag 18:30 til 20:00 og lørdag 15:00 til 17:00 – begge dage i Idrætsværkstedet. Vel mødt…
På foreningen Breakpoints vegne vil vi gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til alle der kom til vores arrangementer og fritræning, og naturligvis også til vores samarbejdsparter der bistod os i det forgangne år. I denne anledning vil vi gerne ønske alle en rigtig god start på det nye år med håb om, at alle får deres drømme opfyldt så vidt muligt. Read the rest of this entry »
På grund af juleferie bliver sidste træning for 2010 søndag den 19. december, og vi vender tilbage igen efter nytår med første træning søndag den 2. januar 2011